– Vi ved, at der er tale om en teknisk fejl på kablet, og vi har ingen indikationer på, at det skulle være andet end en kabelfejl.
Så du afviser sabotage?
– Når jeg ikke kender årsagen til fejlen, kan jeg jo næsten ikke sige andet, end at vi ingen indikationer har på, at det er andet end en kabelfejl. Det er det, vi betragter det som – en helt almindelig teknisk fejl på kablet. Vi har jo tidligere set, at et anker fra et skib har revet kablet over eller ridset i det. Det kan være en kortslutning inde i kablet, det kan være en teknisk fejl på systemet omkring kablet. Der kan være mange årsager til det, men vi kan ikke konkludere noget, før vi får set på kablet.
Jesper Nørskov Rasmussen ved ikke præcis, hvor de rekvirerede fartøjer er på vej fra, og hvornår de ankommer til farvandet mellem Bornholm og Sverige.
– Men der er tale om specialfartøjer, som kan tage kablet op over til havoverfladen, siger han.