Det bliver ifølge meteorologerne en skyet fredag med lidt regn eller byger af og til og temperaturer på 17-20 grader. Hvor meget regn, der kommer, kan være svært at få en idé om, da der ikke er markeret nedbør på den timeinddelte regionaludsigt for Bornholm, og TV 2 Vejret har ikke regn på Bornholm.
I aften bliver det tørt, og der kommer stedvis sol. Natten bliver klar, og temperaturen falder til omkring 16 grader. Vinden kommer hele dagen fra vest og nordvest, og den bliver svag til frisk.