Den nye meningsmåling giver Dansk Folkeparti netop tre procentpoint færre stemmer og et mandat færre, end partiet fik ved valget for snart fire år siden. DF vil ikke gøre noget anderledes i konsekvens af målingen, siger Linda Kofoed Persson.
– Målingen her får os ikke til at gøre noget, som vi ikke ville have gjort alligevel. Vi vil blive ved at være meget aktive på de sociale medier, hvor vi her på Bornholm er mere end dobbelt så store som Socialdemokratiet på Facebook. Og ellers skal vi jo ud og vise folk, hvad vi kan. Men det havde vi jo gjort alligevel, siger hun.
– Målingen viser, at Bornholm er meget mere usikker, end Bornholm har været indtil nu, også for Socialdemokratiet. Når Socialdemokratiet går tilbage, og Venstre går frem, er der nogle vælgere, der flytter sig, siger Linda Kofoed Persson.