'Det kan kun blive bedre' - i fuld gang på Nexø Havn

Der er gang i arbejdet med at fjerne siloerne på Nexø Havn, og på havnekontoret er humøret højt - selvom det potentielt betyder lavere indtægter.

Efter en lang periode med stilstand og tiltagende frustration hos byens borgere begyndte arbejdet med nedrivningen af siloerne på Nexø Havn endelig i starten af december måned.

– Vi startede med at tømme bygningerne for skabe, stole og borde og alt det der. Og så er vi gået i gang med at tage tagpladerne af bygningerne nu med en 32 meter høj lift, fortalte projektleder hos Kingo Carlsen, Wojciech Fus, tidligere i januar, da den høje lift gjorde det synligt for forbipasserende, at der nu er kommet skred i arbejdet.

De mere end 1.500 tagplader indeholder nemlig asbest, og derfor skal de deponeres på en særlig måde. I dag står bygningerne uden tag, og arbejdet med at skrabe facademalingen af ligger forude.

– Vi er i gang med noget miljøsanering, hvor vi fjerner de miljøfarlige stoffer såsom asbest og maling. Det kommer nok til at tage lidt tid, for det er ude på facaden og det betyder at det er meget afhængigt af vejret, oplyser projektlederen, som regner med at de næste par uger kommer til at gå med at fjerne maling. Herefter kan arbejdet med at lægge bygningerne ned, køre beton væk og rense grunden op gå i gang.

– Planen er bare, at vi tager det en bygning ad gangen.

Wojciech Fus har været med til adskillige nedrivninger af siloer, ligesom virksomheden har udført silonedrivninger i hele Danmark. Han mener ikke at der er noget særligt, der gør sig gældende i forhold til nedrivningen i Nexø, og hvis vejret ikke driller for meget, så regner han fortsat med, at nedrivningen er færdig i midten af april, når turistsæsonen starter igen.

Der er dog stadig masser at kigge på, hvis man endnu ikke har fået taget afsked med de store bygninger, som har domineret byens skyline de seneste 50 år.

Snart er siloerne på Nexø Havn fortid. Foto: Sarah Thun Kristensen

'Det er en øjebæ'

Der er imidlertid ingen vemodighed at spore på Havnekontoret på Nexø Havn, hvor direktør Carsten Andersen byder velkommen til en snak om havnens vartegn eller skamplet - afhængig af hvem man spørger - og den proces der netop nu er gang.

– Vi har brugt ufattelig mange timer på at snakke om de siloer. Vi har haft en masse møder med tegninger, projekter og ideer. Borgermøder, møder med kommunen og med forskellige foreninger. Det har virkelig fyldt meget, fortæller han.

Efter 12 år på direktørposten kunne man derfor forestille sig, at der var en lille smule vemod, nu hvor siloerne, som har været omdrejningspunktet for de store visioner og projekter, altså bare ender på lossepladsen, men der er som sagt intet tungsind.

– Tværtimod. Det er herligt, og her på havnekontoret er vi bare glade, for de er i så dårlig stand. Vi har længe haft den holdning, at vi gerne vil have det væk, fortæller han ærligt.

Særligt da der under en dag med hårdt blæsevejr faldt to tagsten ned lige ved indgangen til sandskulpturparken, stod det helt klart for ham, at der ikke længere kunne gå mennesker rundt omkring de afdankede silobygninger. Heldigvis ramte stenene bare to biler, men aftalen med skulpturparken blev ikke fornyet.

– Det er jo ikke vores siloer, så det er i princippet en død aktivitet for os, men jeg synes det er ærgerligt, at man bliver budt velkommen af sådan nogle faldefærdige bygninger med graffiti på, når man sejler ind i Nexø Havn. Det er en øjebæ.

Projektet blev for dyrt

Siloerne blev i 1963 bygget af DLG på havnens grund. De skulle bruges til at opbevare korn, koks, olie, foderstoffer og alle de herligheder der dengang blev afskibet fra Nexø Havn.

– Men skibene bliver større og større, og vi har kun fem meter vand, forklarer Carsten Andersen.

Nexø Havn ligger nemlig på den hårde hvide sandstensklippe, og den går hele vejen ud i havet.

– Så det ville være hammerdyrt at uddybe havnen, og så blev fragten centreret i Rønne, som også er tættere på København og Køge.

Derfor har der altså i de seneste 20-25 år ikke været nogen aktivitet i DLG's bygninger, som dog har fået lov til at blive stående på havnens grund så længe bygherren har betalt sin husleje.

– Ifølge kontrakten, så skal DLG på sigt enten fjerne bygningerne eller sælge dem. Men Nexø Havn skal godkende køberen, for det skal være nogen, der har råd til at drifte dem, så vi ikke pludselig selv står med den kæmpe opgave det er, at rive de bygninger ned, hvis en køber eksempelvis går konkurs.

Derfor blev der lagt et opsigelsesvarsel ind i kontrakten, og i 2016 besluttede man altså i Nexø Havn, at man ville stille krav til DLG om at bygningerne skulle renoveres eller fjernes.

Her greb DLG imidlertid efter den første mulighed, og de kom snart med et oplæg til et storstilet projekt, der skulle bevare siloerne og bygge ovenpå det eksisterende.

– Men for at kunne realisere det projekt, skulle vi faktisk sælge grunden til dem. Det gør vi normalt ikke, men det var den eneste mulighed, og det endte med at komme op i kommunalbestyrelsen, hvor det blev vedtaget, at vi godt må sælge den grund fra som siloerne ligger på.

Da man gik i gang med projektet, viste det sig imidlertid at bygningerne var i så dårlig stand, at det blev alt for dyrt at lave det oprindelige projekt, og efter corona trak virksomheden, der havde udviklet projektet sig.

Man kan ikke se det fra byen, men på bagsiden bliver malingen stille og rolig kradset af. Foto: Sarah Thun Kristensen

Lokalplan ønskes

I stedet fandt DLG nu sammen med Gefion Group, som tog et kig på bygningerne for at se, om der kunne komme noget godt ud af det eksisterende.

– De havde et projekt, og de var ovre for at kigge på det, men deres konklusion var, at siloerne er alt for små og ikke gode nok, så de kunne ikke bruges. Men de ville gerne bygge, hvis siloerne blev fjernet, og der kommer en lokalplan, forklarer han.

Derfor bad havnen DLG om at fjerne siloerne, for uanset om der kommer en lokalplan eller ej, mener Carsten Andersen, at det er til gavn for alle - også selvom det betyder en reduceret indtægt for havnen, som må undvære huslejen fra DLG. Det er imidlertid stadig ikke sikkert, at Gefion Group kommer til at bygge det store boligkompleks.

– I forhold til lokalplan, så er der nogle knaster med noget støj, som vi lige skal have klaret. Hvis det lykkes, sælger vi grunden, og så begynder de at bygge, men hvis det ikke lykkes, ligger der bare en flad grund som Nexø Havn ejer, som er renset op og klar til fremtiden.

Der er nemlig stadig aktivitet på havnen, hvor virksomheden Scanbio lige nu er havnens største samarbejdspartner, og der er altså lidt for meget nattestøj i forhold til, hvad man som boligejer behøver finde sig i.

Derfor skal der først laves nye ordninger, der sikrer at der ikke kommer støjklager, som i sidste ende går udover havnens største kunde, som så kan blive nødt til at flytte sin fabrik.

– Og det har vi ikke råd til, understreger Carsten Andersen.

Det er altså endnu ikke fuldstændig sikkert og vist, hvad der skal ske, når nedrivningen er overstået, men arbejdet er sat i gang for at gøre det muligt at sælge til DLG som vil realisere projektet i samarbejde med Gefion Group.

– Og så har vi faktisk ikke mere med det projekt at gøre.

– Men hvis lokalplanen ikke kommer, så vil de ikke købe grunden. Vi har dog stadig tilladelsen til at sælge videre, og det er jo en meget attraktiv grund, hvis der sker noget i fremtiden, så der bliver mindre støj på havnen.

Frygter ikke fremtiden

Direktøren vil dog ærgre sig, hvis det nuværende projekt ikke bliver til noget, for hans oplevelse er, at både havnen og byen hele tiden har været klar på, at der skal ske noget nyt.

– Der ligger omkring 6.000 kvadratmeter grund dernede 10 meter fra Østersøen med enten havudsigt eller byudsigt og så kommer der en sauna lige udenfor døren, så det bliver et attraktivt område.

Den store nærhed til havet giver associationer til Tejn Havnehuse, og kritiske røster vil måske mene, at man skal tage sig i agt for at lave den samme manøvre.

Havnedirektøren er imidlertid ikke bekymret for at nærheden til havet skal give problemer.

– Vi har en kystsikring i form af en forkastning af sten derude, der er også en mur, og der er meget lavt vand, så bølgerne kan ikke blive så store, når de kommer ind, forklarer han.

En anden udfordring, der har fået flere borgere til at råbe vagt i gevær, er frygten for, at bygherren ikke magter at skabe noget smukt og organisk, som passer ind i den bornholmske stil.

Her maner direktøren imidlertid til ro med en armbevægelse mod havnebassinet.

– Det kan kun blive bedre, end det der er. Byggestilen derhenne er det gamle klondike på Nexø Havn. Det er en knopskydning og det var hurtige penge i 70'erne og 80'erne, og så har det ligesom fået lov til at ligge.