Mandag lukker Bornholm Energi og Forsyning for fjernvarmen i Olsker.
Det sker mellem klokken 7 og klokken 18, og afbrydelsen omfatter hele Olsker.
Årsagen skal findes i Hasle, hvor forsyningsselskabet skal reparere et utæt rør til varmeværkets akkumuleringstank.
Af samme grund må Hasle klare sig uden fjernvarme mellem klokken 9 og klokken 18.
Bornholms Energi & Forsyning beklager de eventuelle gener, det medfører.