6,2 millioner til forskning i fortidens militær

Seks borganlæg fra middelalderen skal undersøges for at gøre forskerne klogere på hvordan fortidens bornholmske beredskab var opbygget - og hvor mange gange, øen har været under angreb. 

Bornholm har både en central og udsat placering i Østersøen. Det gælder i dag såvel som i forhistorien, skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.

Her fortæller de også, at en gruppe forskere skal bruge de næste tre år på at undersøge de mindst seks borganlæg fra jernalderen, der ligger på øen, og så skal de undersøge hvordan militær og forsvar var grundstenen i den sociale organisering. 

Det projekt har Danmarks Frie Forskningsfond bevilliget ikke mindre end 6,2 millioner kroner til. 

Laurine Albris er postdoc ved Nationalmuseet, og det er hende, der er i spidsen for projektet, som skal give større indsigt i jernalderens samfundsudvikling og sætte øens sikkerhedsforhold i et længere tidsperspektiv. 

– Det er meget relevant, for i dag oplever vi igen et forhøjet trusselsniveau i Østersøen, og sådan har det været langt tilbage i historien, forklarer Laurine Albris i pressemeddelelsen.

– I jernalderen var Bornholm utrolig rig og et vigtigt økonomisk og kulturelt knudepunkt, som måtte forsvare sig godt mod trusler og angreb udefra. Den dobbelthed oplever vi stadig i dag, hvor Bornholm både giver associationer til et solrigt feriested med krøllebølleis og folkemøde, og omvendt også vækker minder om kold krig og russiske bomber.

Selvom Bornholm er usædvanlig rig på arkæologisk materiale fra jernalderen, så ved vi endnu ikke meget om borgene og deres forhold til de øvrige dele af samfundet – herunder den militære organisering på øen.

Projektet bliver blandt andet lavet i samarbejde med Bornholms Museum og bevillingen er givet under det prestigefyldte Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-program. 

Den lokale arkæolog Anders Pihl har som en del af projektet fået finansieret sin PhD i bebyggelse på Bornholm i jernalderen.