Varmeprisen stiger fra årsskiftet

Varmeprisen stiger fra årsskiftet
BOLIG | Tirsdag 26. september 2023 • 13:48
BOLIG | Tirsdag 26. september 2023 • 13:48

Varmeprisen stiger næste år. Det oplyser Bornholms Energi og Forsyning i en pressemeddelelse. Det skyldes ifølge forsyningsselskabet primært, at Bornholms Varme, ligesom de øvrige danske fjernvarmeselskaber, er ramt af inflationen og de stigende priser på særligt halm, træflis og el.

– Vi har været i den heldige situation, at vi sidste år, midt under energikrisen, kunne hæve varmeprisen så lidt som muligt, med fire procent, for at hjælpe vores kunder, som dengang stod over for energipriser, der alle steg markant, siger Claus Andersen, der er administrerende direktør i Bornholms Energi og Forsyning, i pressemeddelelsen, hvori han tilføjer:

– Bornholms Varme er et såkaldt ’hvile i sig selv-selskab’. Det betyder, at vi hverken må generere over- eller underskud set over en årrække. Når vores produktionsomkostninger så stiger som nu, er vi tvunget til at hæve prisen for at sikre balance mellem indtægter og udgifter.

En typisk husstand på 130 kvadratmeter vil opleve en stigning på cirka 8,5 procent. De nye priser gælder fra 1. januar 2024.

Bornholms Energi og Forsyning anbefaler derfor kunderne selv at være opmærksomme på steder, hvor de kan spare på varmeforbruget, og henviser til hjemmesiden www.beof.dk.



Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT