Den er latterlig lav - seks års brud på bopælspligten

Sarah Thun Kristensen

Journalist

Der er givet 35 bøder for brud på bopælspligten de seneste seks år. I Gudhjem har borgerforeningen flere bud på nye tiltag, som kan gøre det nemmere at bevise, når der sker brud på bopælspligten.

– Det er symbolsk. Den er jo latterligt lav.

Sådan lyder det fra næstformanden i Gudhjem By- og Museumsforening, Hans Jørgen Jensen, som kalder det for 'en lille bitte erkendtlighed', da en fond fik en bøde på 10.000 kroner for at bryde loven om bopælspligt ved ikke at have meddelt kommunen, at der ikke boede nogen på adressen i Gudhjem.

Sagen blev afgjort i retten, hvor et markant højere vandforbrug om sommeren end om vinteren tjente til bevis for, at der altså ikke bor nogen på adressen hele året rundt.

Tallene har kommunen trukket over en periode fra 2022 til 2025, hvor en person har været registreret på adressen.

Hans Jørgen Jensen er talsperson for byens bopælspligtsgruppe, hvor de holder øje med omkring 20-25 huse i Gudhjem, hvor de kan se, at der ikke bor nogen - eller hvor der foregår sommerhusudlejning.

Derfor kender han alt til embedsværkets kamp for at forhøje bøderne, og såvidt han ved, løber de panden mod en mur hver gang.

– Det er klart, at hvis man bevidst overtræder bopælspligten og udlejer sit hus som et sommerhus, så kan man tjene 80.000 kroner på en sæson. Så er det en meget god forretning, når bøden bare koster 10.000 kroner. Dem har vi haft nogle eksempler på, fortæller han.

Han oplever, at de fleste, der køber hus i Gudhjem er oplyste og altså godt ved, at der er bopælspligt i byen.

– Men jeg vil ikke sige, at de fordyber sig i regelsættet, fortæller han.

Han har imidlertid en opfattelse af, at kommunens juridiske afdeling til håndhævelse af bopælspligten er blevet mere aktiv, og så bed han mærke i den fællesforespørgsel, som kommunen i efteråret sendte afsted sammen med en række andre kommuner, for han synes, det er tydeligt, at kommunen kunne bruge lidt flere redskaber til at håndhæve reglerne.

På tro og love

Også Ole Stigemo, som er formand i foreningen kunne ønske sig, at man gik mere målrettet til arbejdet med at bopælspligten.

Han mener også at bøden er for lav og foreslår, at den mindst mulige bøde lød på 50.000 kroner.

– Det skal være på et niveau, hvor det gør ondt, så det får en præventiv virkning.

Han kan se forskellige løsningsforslag for sig. Blandt andet kunne han tænke sig, at kommunen havde mulighed for at tvangsudleje de tomme huse med bopælspligt.

Op til kommunalvalget havde han en oplevelse af, at alle lokalpolitikere med rødder i Gudhjem var enige i, at der skulle hårdere sanktioner til for at få bugt med problemet.

– Men det vil ministeren jo ikke være med til, sukker han med henvisning til den fælles forespørgsel fra en række ø-kommuner til boligministeren i efteråret.

– Det forstår jeg ikke noget af, for det ville være en stor hjælp, hvis vi meget hurtigt kunne finde ud af, hvad der foregår og løfte bevisbyrden tidligere i processen.

Efter hans mening ville det imidlertid være den allerbedste løsning, hvis køberen af et hus med bopælspligt skulle skrive under på tro og love, at de ville bebo huset efter de regler, der er gældende.

– Så skulle man have en mulighed for at tvinge dem til at sælge, hvis de ikke opfyldte kravene.

Han tror nemlig, det gør en forskel, hvis man får folk til at forholde sig skriftligt til problematikken allerede ved køb.

– Så er man allerede på en kriminel løbebane på dag ét, hvis man begynder at bryde det. Så har man sendt et meget klart signal, mener han.

Lokalpolitiker Linda Kofoed Persson bor ikke i Gudhjem, men hun bakker foreningen op og giver heller ikke meget for bøden, som hun kalder 'helt til grin'.

– Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde. Bøder af den størrelsesorden er helt til grin. En-to ugers udlejning kan dække sådan en bøde, og det giver ikke ejer af huset grund til at stoppe ulovlighederne.

Hun mener, at der i stedet skulle være en inddragelse af al lejeindtægt plus en bøde af en vis størrelse.

– Flere bryder jo loven med åbne øjne, da det er økonomisk godt for ejeren. Håbløst, skriver hun i en sms til Tidende.

Tilfredsstillende

I løbet af de seneste seks år har Bornholms Politi udskrevet 35 bøder for brud på bopælspligten.

Det må være tilfredsstillende, mener kommunalpolitiker Anne Thomas (S), som er formand i Miljø- og Erhvervsudvalget.

– Jeg synes, det er tilfredsstillende, at vi lægger en stor indsats, for bopælspligten skal overholdes, og jeg ved fra min tid i CRT, at Bornholm er det sted i Danmark, hvor vi gør mest for at håndhæve bopælspligten, fortæller hun.

– Sådan skal det også være, men hvor mange der så får bøder afhænger jo af domstolen, og det må vi bare respektere, for vi kan ikke have et succesparameter med, at jo flere vi får dømt, jo bedre er det.

Hun er er glad, så længe kommunens indsats er stor, og det bliver den også ved med at være, lover hun.

– På et eller andet tidspunkt må de her mennesker jo finde ud af, at det faktisk ikke er lovligt, og så må de jo stoppe.

Også Ole Stigemo er glad for, at der falder dom i nogle af sagerne om bopælspligten,

– Jeg tænker bare, at når folk køber et hus med bopælspligt med åbne øjne, så er det jo en ulovlighed fra start, hvis man ikke har tænkt sig at bo i det.

Selvom han mener, at bøden er symbolsk, så er det også hans håb, at den sender et signal om, at der er begået en ulovlighed, og det koster noget.