At se guds ansigt

Mandag. For at forstå, hvor afgørende det er, at Jesus åbenbarer Guds herlighed, tages vi i dag med på Sinaj bjerg sammen med Moses.

Det er ikke så underligt, at Moses længes efter at se Guds herlighed her i 2. Mosebog kapitel 33. I kapitel 32 oplevede han det dybeste lavpunkt i sin karriere som folkefører. Da han kom ned fra bjerget med tavlerne med Guds bud, blev han mødt af larmende sang, løssluppen fest og intens tilbedelse af en guldkalv. Han reagerede ved at smadre de tavler, som Gud havde skrevet på med sin egen finger. Jo, Moses længes efter at se Guds herlighed.

Sådan som vi også gør det. Tænk, om vi kunne se Gud i al hans skønhed, pragt, hellighed, renhed. Når vores liv synes at lykkes allermindst, længes vi allermest.

For Moses skete det. Gud sagde ja til Moses' bøn om at måtte se Guds herlighed. Men ... kun fra ryggen. Hvorfor ikke ansigtet? Svaret er, at Moses møder Gud på det forkerte bjerg. Sinaj er lovens bjerg, bjerget for åbenbaringen af Guds hellige vilje. At Moses overhovedet kan overleve at se Gud fra ryggen på lovens bjerg, er et udtryk for Guds nåde. En synder, der står ansigt til ansigt med Guds hellige vilje, kan ikke beholde livet.

Mange år senere så tre af Jesu disciple Guds ansigt på et andet bjerg. De var sammen med Jesus, og han blev forvandlet så hans ansigt lyste som solen. (Matt 17,2) Her fik de ligesom Moses lov til at se Guds herlighed. Men uden forbehold, for de så Gud i Jesus. Når Gud møder os i Jesus, kan vi se ham ansigt til ansigt. Ved Helligånden sker det allerede nu i glimt. Når Jesus kommer igen, skal vi se Guds ansigt uden frygt.

2 Mos 33,18-23