Søndag. Fredag aften blev en dansker kontaktet af en ortodoks jøde på gaden i Jerusalem. Jøden bad ham følge med. Danskeren tøvede, men gjorde det. Han blev ført til jødens hjem. Her blev han vinket hen til døren, hvor jøden ivrigt pegede på en elektrisk kontakt. Danskeren trykkede på kontakten, og med ét var huset, der før lå hen i mørke, fuldt oplyst. Sagen var, at jøden havde glemt at tænde for sit fuldautomatiske sabbats-tænd-og-sluk-ur. Sådan et havde han, så han ikke skulle trykke på den elektriske kontakt, når det var sabbat.
Her, hvor Jesus er gæst ved en rettroende jødes sabbatsmåltid, er det samme på spil. Hvad kan man tillade sig at gøre eller ikke gøre på en sabbat? Jødernes udgangspunkt var sabbatsbuddet: "Husk sabbatsdagen og hold den hellig." (2 Mos 20,8). Ud fra dette bud havde de så spurgt hinanden: "Hvor meget må vi gøre, før det er arbejde?" I den jødiske fortolkningstradition var fremkommet 39 hovedregler for, hvad der var tilladt og ikke tilladt på en sabbat – med specifikationer og undtagelser. Det var f.eks. ikke tilladt at yde lægehjælp, medmindre der var tale om en livstruende situation.
Målet med sabbatsbuddet er at ære Gud. Men jødernes regler førte i stedet til det modsatte. I deres iver for ikke at overtræde buddet fokuserede de så meget på deres egen renhed, at de tilsidesatte deres medmenneske. Så da Jesus ville ære Gud ved at gøre godt imod en syg mand, kom han i konflikt med deres regler for sabbatten.
Vi ærer altså Gud ved at handle kærligt imod vores medmennesker, ikke gennem regelrytteri.
Luk 14,1-11
