NOTITS / KULTUR / 12. AUG • 14:30

Kor kommer til øen for første gang

Kor kommer til øen for første gang
Journalist

Er man til kormusik, er der i forbindelse med kulturugen i september mulighed for at opleve et vokalensemble, som aldrig tidligere har optrådt på Bornholm.

Det er Herlufs Vokaler fra Herlufsholm Kirke, der giver koncerter sammen med den herboende cellist Anja Lillemæhlum.

De vil spille og synge værker af blandt andre Kristina Arakelyan, Howard Helvey og Anja Lillemæhlum selv, og de beskriver det som koncerter, der skal bringe håbet og lyset frem i en urolig tid.

Anja Lillemæhlum og Herlufs Vokaler har tidligere arbejdet sammen om hendes debutkoncert og om albummet "Songs of Hope", der udkom i efteråret.

Det er musikstykkerne fra "Songs of Hope", man kan opleve i Klemens Kirke og Aa Kirke 12. og 13. september. Til koncerterne vil der også være en lille udstilling over temaet håb af billedkunstner Tilde Lerche Engstrøm.

Efter koncerten kan man tale med de medvirkende, opleve malerierne og eventuelt købe "Songs of Hope" på cd.








FÅ ABONNEMENT