Søndag blev Golfkompagniet/Mizuno-turneringen spillet på Bornholms Golf Klubs bane i Robbedale.
94 golfspillere deltog, og turneringsgebyret på 100 kroner pr. spiller gik ubeskåret til Charity Golf Bornholms indsamling for børn og unge på Bornholm.
Årets indsamling gik til Tuba, der hjælper børn og unge, som er berørt af forældres misbrug. Senere på dagen overrakte Jesper Pihl en check på 100.000 kroner til Stine Hermansen fra Tuba Bornholm.
Ole Rømer blev bruttovinder med 69 slag. Rækkevinderne blev Allan Kofod i A-rækken, Brian Madsen i B-rækken, Finn Thomsen i C-rækken og Marianne Magnusson i D-rækken.