Sidste år solgte Anette Heick og Jesper Vollmer deres sommerhus i Allinge. Det var den rigtige beslutning, men parret savner stemningen.
Det fortæller ugebladet Her & Nu.
Anette Heick fortæller, at det niver lidt ikke at holde ferie i sommerhuset i Allinge, hvor familien var i alle sommerferier fra 2004. Men børnene er blevet store, og de brugte huset for lidt, forklarer hun.
I år er Anette Heick med i Nykøbing Falster Revyen, og hun bor i sommerhus på Sydfalster ved stranden Marielyst. Det er nemmere end somrene i Allinge, hvor hun nærmest endte med at gemme sig for alle de andre, som holdt ferie på Bornholm og gerne ville på besøg.
– Her er mange tyskere, som er ligeglade med, hvem jeg er, siger Anette Heick til Her & Nu.