Sandvig Bogby har fundet sin gæst til efterårets første forfatteraften.
Her er det Mia Münster-Swendsen, ph.d. i europæisk middelalderhistorie, der skal fortælle om ærkebiskop Eskil af Lund.
– Med sit internationale udsyn og sine gentagne konflikter med kongemagten passen han dårligt ind i den patriotiske og senere nationalromantiske fortælling om 1100-tallets Danmarks. I stedet kom han til at stå i skyggen af rivalen og efterfølgerende Absalon, som gennem Saxos pen og århundreders historieskrivning blev periodens store helteskikkelse, lyder det i beskrivelsen for arrangementet. Arrangementet finder sted 26. august på Dideriks Veranda. Det starter klokken 18 og varer til klokken 21. Spisning og foredrag koster 195 kroner, og det er nødvendigt at tilmelde sig på info@sandvighavn.dk eller på telefon 56 48 03 01.