Markedet er splittet forud for amerikansk rentebeslutning

Det er usikkert, om renten i USA bliver sat op eller fastholdt. Det kan få betydning for danske boligrenter.

Der er stor usikkerhed om, hvad udfaldet bliver, når den amerikanske centralbank, Fed, onsdag aften dansk tid skal beslutte, om renten skal fastholdes eller sættes op.

Forud for beslutningen har markederne indregnet en sandsynlighed på omkring en tredjedel for, at rentekomitéen vælger at hæve styringsrenten.

Det skriver Jan Størup Nielsen, som er chefanalytiker i Nordea, i en kommentar før rentemødet.

Det er da heller ingen nem beslutning, centralbanken skal tage.

På den ene side har de fortsatte spændinger i Mellemøsten skabt et opadgående pres på inflationen, skriver Jan Størup Nielsen.

Det kan være et argument for at sætte renten op og på den måde modvirke inflationspresset.

Men på den anden side har der på det seneste været nervøsitet om prissætningen af mange amerikanske selskaber relateret til kunstig intelligens.

- Den uro kan blive yderligere forstærket, hvis investorerne samtidig ser ind i en fremtid med højere centralbankrenter, skriver Jan Størup Nielsen.

Nordea forventer, at der samlet kommer yderligere tre renteforhøjelser fra Fed frem mod midten af 2027.

Usikkerheden om udfaldet af rentebeslutningen betyder, at renterne sandsynligvis vil blive påvirket uanset hvad. Det gælder også i Danmark.

Det skriver Sune Malthe-Thagaard i en kommentar.

- Når udfaldet ikke er givet på forhånd, så vil afklaringen i sig selv påvirke renterne. Og amerikanske renter smitter ofte af globalt, skriver han.

Da det anses som mest sandsynligt, at centralbanken fastholder renten denne gang, vil den største effekt ske, hvis renten sættes op, lyder det.

I Danmark vil det kunne påvirke de lange boligrenter og dermed smitte af på fastforrentede boliglån og F5-lån.

Sune Malthe-Thagaard påpeger, at der også vil blive lyttet nøje efter, hvad chefen for den amerikanske centralbank, Kevin Warsh, siger på pressemødet onsdag aften dansk tid.

Hvis han kommer med klare udmeldinger om renten i fremtiden, kan det ændre forventningerne.

- Tydelighed er dog ikke det, der kendetegner den nye centralbankchef, Kevin Warsh, der indtil videre har efterladt rentemarkedet til sine egne fortolkninger af behovet for fremtidige renteforhøjelser, skriver Sune Malthe-Thagaard.

Kevin Warsh blev taget i ed som centralbankchef i USA i maj. Det skete, efter at hans forgænger Jerome Powells periode var udløbet.

Forinden havde præsident Donald Trump over en længere periode udtrykt utilfredshed med Powell. Trump mente blandt andet, at Powell skulle sænke renten.

På det første rentemøde med Kevin Warsh i spidsen i juni blev styringsrenten fastholdt i intervallet mellem 3,5 og 3,75 procent.

RITZAU