Kønsfordelingen på Folketingets poster er historisk lige

Kortlægning af nyt folketing viser lige fordeling af mænd og kvinder på samtlige poster.

Halvdelen af Folketinget er kvinder, og det slår igennem i fordelingen af poster, hvor der er en næsten ligelig fordeling efter valget i marts, hvor rekordmange kvinder blev valgt ind.

Det viser en kortlægning af Institut for Menneskerettigheder, der har sammenlignet data om regerings- og folketingsposter i de to regeringsperioder før og efter folketingsvalget i 2026.

Den viser, at kvinder har øget repræsentationen på ministerposter, i regeringsudvalg og som formænd for de politiske udvalg.

- Det er glædeligt, at vi for første gang ser en ligelig repræsentation af kvinder bredt i Folketinget, men også i de centrale beslutningsfora – og at det sker samtidig, siger ligebehandlingschef Tine Birkelund Thomsen i en pressemeddelelse.

Mest markant er, at kvinder er ligeligt repræsenteret, hvor beslutningerne træffes - for eksempel i ministerier, i regeringens koordineringsudvalg og som formænd for politiske udvalg.

Med undtagelse af gruppeformænd og politiske ordførere er der ligelig kønsfordeling på alle centrale poster. Det anses for ligelig kønssammensætning, når det underrepræsenterede køn udgør mindst 40 procent.

Det er den anden regering siden 1988, hvor kvinder og mænd sidder på lige mange taburetter. I 2022-2026 sad kvinder på hver femte ministerpost i regeringens centrale udvalg, mens det nu er 50 procent.

86 kvindelige politikere blev valgt ind i Folketinget i marts, hvilket svarer til 48 procent, som er den højeste andel nogensinde. Der er 179 medlemmer af Folketinget.

Den hidtidige rekord stammer fra 2022-valget, hvor 76 kvinder fik en plads i Folketinget, hvilket svarede til 43,4 procent.

Til folketingsvalget tirsdag stillede i alt 933 kandidater op. 368 af dem var kvinder, hvilket svarer til 39,4 procent. Kvinder har altså haft større succes med at blive valgt end mænd.

RITZAU