Ledigheden steg igen en smule i juli måned
Den sæsonkorrigerede ledighed steg i juli med 300 fuldtidsledige til 93.700. Svag stigning fortsætter dermed.
Ledigheden fortsatte i juli sin svagt stigende tendens.Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der er offentliggjort mandag.
Her opgøres den sæsonkorrigerede ledighed til 93.700 personer, hvilket er 300 flere end måneden forinden. Det svarer til en ledighedsprocent på 3,1.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er steget med 300 fuldtidspersoner fra juni til juli, mens antallet af kontanthjælpsledige er faldet med 100.
Der er tale om 78.500 dagpengemodtagere og 15.200 kontanthjælpsmodtagere.
Ledigheden har været svagt stigende siden efteråret, og set over det seneste år er den vokset med flere end 6000 personer.
Siden juli 2025 er ledigheden steget i 11 ud af 12 måneder.
- Det er blandt andet afskedigelserne hos Novo Nordisk samt en øget tilgang af ukrainere, der har øget ledigheden, vurderer fagchef i Dansk Erhverv Kristian Skriver i en kommentar.
- På trods af at de fleste måneder det seneste år har medført en højere ledighed, er der ikke tale om en decideret ledighedsbølge, der har ramt Danmark. Vi kan nu slå fast, at de mange afskedigelser hos Novo Nordisk ikke har kickstartet en bølge af ledighed i Danmark, lyder det.
Arbejdsløsheden er dog på et lavt niveau, vurderer cheføkonom i Dansk Metal Erik Bjørsted.
- Og det samme gælder langtidsledigheden. Det tyder på, at ledige fortsat kommer hurtigt ud af ledighedskøen, skriver cheføkonomen i en kommentar.
Den svagt stigende ledighed opvejes af, at beskæftigelsen er steget mere i samme periode.
Sæsonkorrektion er en statistisk metode, der bruges til at fjerne de regelmæssige udsving, der gentager sig på bestemte tidspunkter af året, så man bedre kan se den underliggende udvikling i en talrække.
Mange økonomiske nøgletal - eksempelvis ledigheden - påvirkes nemlig af årstider, helligdage, ferieperioder og tilbagevendende adfærdsmønstre.
Hvis man ikke korrigerer for det, kan man let fejltolke normale sæsonudsving som egentlige økonomiske ændringer.
RITZAU
