Ved første øjekast ser DMI's regionaludsigt for Bornholm relativt normal ud.
Dagen begynder skyet og med mulighed for enkelte byger, der lokalt kan blive kraftige.
Efterhånden klarer det op med nogen eller en del sol, og temperaturen kommer op omkring 20 grader.
I aften bliver det solrigt og i nat mest klart vejr, og hele døgnet bliver vinden svag fra nordlige retninger.
Sideløbende med den almindelige vejrudsigt fastholder DMI sit varsel om lokale skybrud og torden. Her på Bornholm gælder varslet indtil klokken 18 i aften. Ifølge varslet forventer DMI mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer, og lokalt kan regnen være ledsaget af skybrud med mere end 15 millimeter på 30 minutter.