17. MAJ 2019 • 13:56UDLAND

Europarådets ministerkomité giver Rusland stemmeret igen

Ukraine og fem andre lande stemte imod beslutning om russisk stemmeret, der blev suspenderet i 2014.

Europarådets ministerkomité har med stort flertal stemt ja til at genoprette Ruslands stemmeret i Europas vigtigste menneskerettighedsorgan.



Et overvældende flertal af udenrigsministre fra Europarådets 47 medlemslande støttede under ministerkomitéens møde i Helsinki fredag en erklæring som fastslår, at alle medlemslandene skal kunne deltage i rådets to hovedorganer på samme grundlag.



Det betyder, at Rusland igen har stemmeret i Europarådet.

Ruslands stemmeret blev suspenderet efter, at præsident Vladimir Putin i 2014 gav ordre til en annektering af Krim-halvøen

I protest mod af at blive frataget stemmeretten, standsede Rusland indbetalinger af deres medlemsgebyrer til Europarådet.

Ukraines udenrigsminister, Pavlo Klimkin, havde uventet aflyst sin deltagelse i fredagens møde, hvilket opfattes som en protest mod beslutningen om Rusland.

Ukraines udsending til Europarådet, Dmitro Kuleba, skriver på Twitter, at Ukraine og fem andre lande stemte imod vedtagelsen. Han skriver, at det er "kynisk diplomati"

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, deltog i fredages møde, hvor 70-året for Europarådets oprettelse blev markeret.

Det russiske udenrigsministerium havde på forhånd sagt, at "ministermødet i Helsinki har afgørende betydning for Europarådets skæbne".

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, sagde før mødt, at "det er ikke i vor interesse at holde Rusland udenfor".

Over 20 procent af de sager, som Europarådets ministerkomité behandlede sidste år, kom fra russiske statsborgere. Det viser domstolens årsrapport.

Europarådets hovedformål er at forsvare menneskerettighederne, det parlamentariske demokrati og retsstatens principper.

/ritzau/NTB

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

18. AUG 2019 • 21:12 FOR ABONNENTER

Skoleleder: En skolehund kan skabe ro og pusterum

18. AUG 2019 • 16:17SPORT

Solon gjorde det igen

18. AUG 2019 • 13:33 FOR ABONNENTER

Pinds perspektiv: Bandeuvæsen

Mest læste

18. AUG 2019 • 16:17SPORT

Solon gjorde det igen