Først på dagen er vinden svag til jævn omkring sydøst, men i løbet af dagen tiltager den og bliver let til frisk, og temperaturen lander mellem seks og ti grader. Igen ser det ud til at blive lidt varmere på Vestbornholm end på østsiden af øen.
I aften og i nat bliver det skyet med regn vestfra, inden det efterhånden klarer noget op ud på natten. Temperaturen falder til mellem to og seks grader, og vinden aftager og bliver svag til let.