17. AUG 2019 • 19:26SPORT

Danske basketballherrer nærmer sig EM efter sejr

En sejr på 69-66 fører Danmark i det afgørende kvalifikationsspil om billetter til EM i 2021.

Sandsynligheden for dansk deltagelse ved EM i basketball i 2021 steg lørdag eftermiddag betragteligt.



Her vandt herrelandsholdet 69-66 over Hviderusland hjemme i Ballerup Super Arena og sikrede sig dermed sejren i kvalifikationens gruppe E.

Gabriel Lundberg afgjorde kampen i de sidste sekunder og blev dansk topscorer med 27 point.



- Jeg er rigtig glad. Vi har formået at gøre noget historisk. I flere af kampene har vi været stort bagud, men vi har formået at holde hovedet koldt og kæmpe os tilbage hver gang. Det siger meget om karakteren på det hold, siger Lundberg til TV2 Sport.

Kampen var afgørende for, hvilket af de to hold der skulle snuppe billetten videre til kvalifikationens endelige gruppespil.

Det er første gang i 14 år, at danskerne kommer op i A-divisionen i Europa.

I det afgørende kvalifikationsspil venter Belgien, Tjekkiet og Litauen, og tre af de fire hold kvalificerer sig til EM-slutrunden, der afholdes om to år i Tyskland, Georgien, Tjekkiet og Italien.

Gruppekampene spilles fra februar næste år.

- Det ser spændende ud. Det er selvfølgelig lidt højere niveau, men vi tror på det, siger Gabriel Lundberg.

Danmark tog allerede hul på kvalifikationen i 2017 og vandt sin indledende gruppe mod Albanien og Armenien.

Siden blev det til en andenplads i en gruppe med Sverige og Hviderusland, før Danmarks bedste basketballherrer altså nu har fundet vej til det afgørende gruppespil om EM-billetter.

Der resterer en enkelt kamp i gruppe E mod Albanien onsdag, men den er uden betydning for udfaldet i gruppen.



/ritzau/

15. SEP 2019 • 18:36

500 kubikmeter sand om året

15. SEP 2019 • 17:41 FOR ABONNENTER

Klemenskersandet er vigtigt for AB Beton

15. SEP 2019 • 17:22

Del af Nexø er uden strøm

Mest læste

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm