12. AUG 2017 • 14:28SPORT

Dansk hjælperytter forlænger med World Tour-hold

Christopher Juul-Jensen har fået fremtiden på plads. De kommende to år fortsætter han hos Orica-Scott.

Den danske allroundcykelrytter Christopher Juul-Jensen skal også i de kommende to år køre for Orica-Scott.

Holdet meddeler lørdag på sin hjemmeside, at man har forlænget kontrakten, så de to parter nu har papir på hinanden til og med 2019-sæsonen.

Den 28-årige dansker får store roser med på vejen af sportsdirektør Matt White.



- Alle hold har brug for en rytter som Christopher. Han er en alsidig karakter, som vi kan bruge på stort set alle tidspunkter og være sikker på, at han præsterer.

- Han er i stand til at vinde løb på egen hånd, men når der er noget hårdt arbejde, som skal laves, så er han ikke bange for at gøre det.

- Folk snakker om vindere og kaptajner, men det kræver, der er folk, der laver det arbejde, som Christopher gør, siger sportsdirektøren.

I 2015 blev han dansk mester i enkeltstart, og samme år vandt han PostNord Danmark Rundt samlet.

Dengang kørte han for Tinkoff-Saxo, men siden 2016 har han kørt for Orica-Scott, der også har heddet Orica-Bikeexchange og Orica-Greenedge i samme periode.

Selv er han meget tilfreds med forlængelsen.

- Jeg er meget glad for at forlænge med så stærkt et hold. Efter kun halvandet år på holdet føler jeg mig enormt integreret og accepteret af både holdkammeraterne og resten af teamet.

- Derfor var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville forlænge, da beslutningen skulle træffes, siger danskeren.

I sin tid på holdet har han både deltaget i Touren og Giroen.



/ritzau/

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste