21. FEB 2019 • 08:49ERHVERV/POLITIK

Statsministeren holder pressemøde med kronprinsen

Statsministeriet indkalder til pressemøde, hvor det ventes, at Løkke vil annoncere Tour de France-start.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har indkaldt til pressemøde torsdag formiddag sammen med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).



Kronprins Frederik vil også være til stede.

Der står ikke i pressemeddelelsen fra Statsministeriet, hvad pressemødet handler om. Men det var ventet, at statsministeren ville indkalde til pressemøde i forbindelse med, at Tour de France har meddelt, at cykelløbet i 2021 starter i Danmark.

Ritzau har forsøgt at få bekræftet, at pressemødet kommer til at omhandle Tour de France.



Det har torsdag morgen ikke været muligt at få kontakt til Statsministeriet. Hverken Erhvervsministeriet eller Københavns Rådhus vil oplyse, hvad pressemødet klokken 10.30 handler om.



Lars Løkke Rasmussen skriver lidt før klokken ni på Twitter: "Glæder mig til 10.30". Ordene er efterfulgt af en emoji, som forestiller en cyklist.

Onsdag afslørede Tour de France-direktør Christian Prudhomme i et interview med det franske medie Europe 1s YouTube-kanal, at cykelløbet om to år kommer til at starte i Danmark.

- Det bliver København for første gang i 2021. Det er mødet mellem verdens største cykelløb og verdens største cykelby, sagde Prudhomme.

- Jeg er særligt imponeret over antallet af personer, der cykler i København. I København har de flere cykler end indbyggere.



Regeringen har i flere år arbejdet for at trække Tour de France-starten til landet, og Christian Prudhomme har i den forbindelse besøgt Danmark flere gange.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

24. MAJ 2019 • 16:50 FOR ABONNENTER

Tilbageflyttere åbner butik og café

24. MAJ 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Partier: Selvfølgelig skal Bornholm kompenseres

24. MAJ 2019 • 15:12 FOR ABONNENTER

Stort flertal vil have staten til at punge ud til Bornholm

24. MAJ 2019 • 14:58 FOR ABONNENTER

Udsigt til voldsom trængsel i de bornholmske alper

Mest læste