22. JUN 2018 • 20:10ERHVERV/POLITIK

TV2-formand glæder sig over ro om tv-stationens ejerskab

Det ligger nu fast, at TV2 ikke skal delvist på private hænder. Det giver ro til arbejdet, siger formand.

Fredag aften lagde kulturminister Mette Bock (LA) et potentielt salg af store dele af TV2 i graven, når det kommer til de nuværende forhandlinger om et medieforlig.



Det sker, efter at Dansk Folkeparti har givet udtryk for, at det ikke ønsker et salg. Hos TV2 glæder bestyrelsesformand Jimmy Maymann sig over, at der nu er ro om fremtiden.



- Det er glædeligt for TV2 og især for virksomhedens medarbejdere, at de ejermæssige forhold i den kommende forligsperiode nu er på plads, skriver han i en kommentar.

Regeringen havde ønsker at sælge 40 procent af TV2, så der kunne komme et privat selskab ind i ejerkredsen. Ifølge planen skulle det bidrage til at sikre TV2 i de store omvæltninger, mediebranchen gennemgår.

Det arbejde fortsætter dog, selv om TV2 ikke har fået en ny aktør i ejerkredsen.



- Uagtet dagens aflysning af det delvise salg og de politiske rammer i det endelige medieforlig står virksomheden over for en række muligheder og udfordringer, som jeg glæder mig til at løse sammen med den øvrige bestyrelse og TV2s direktion, skriver Jimmy Maymann.

Opgaverne er store. Mediebranchen gennemgår store forandringer ikke mindst inden for tv. Mange - specielt yngre - mediebrugere forlade de klassiske kanaler som flow-tv til fordel for streaming og sociale medier.

- TV2 spiller en central rolle i det danske mediebillede og står stærkt både økonomisk og i danskernes opfattelse – særligt takket været det danske kvalitetsindhold.

- Opgaven i årene fremover bliver at bevare denne rolle i et mediemarked med stor international konkurrence, og jeg ser frem til det kommende arbejde med at bidrage til den digitale transformation, som TV2 er i fuld gang med, skriver Jimmy Maymann.

Forhandlingerne om det kommende medieforlig består af regeringen og Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet er ikke længere del af dem.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

16. NOV 2018 • 19:24 FOR ABONNENTER

Her åbner en vinbar og vinbutik til foråret

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

16. NOV 2018 • 18:15

Svanekeøl vinder sølv og bronze

Mest læste

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen