9. AUG 2017 • 18:59INDLAND/KRIMINAL

Grønlands regering afsætter 70 millioner til tsunamiofre

Evakuerede borgere fra to grønlandske bygder, der blev ramt af flodbølge i juni, får nye hjem i andre byer.

Grønlands regering reserverer 70 millioner kroner til at genhuse evakuerede borgere fra to bygder, der i juni blev ramt af en flodbølge.



Det oplyser ministeren for infrastruktur og boliger, Erik Jensen, ifølge Grønlands Radio, KNR.

De to bygder, Nuugaatsiaq og Illorsuit, blev 17. juni ramt af en gigantisk bølge. Den rejste sig, efter at et stort stykke af fjeldet skred i fjorden.

De evakuerede borgere fra bygderne kan ikke vende tilbage til deres hjem på grund af faren for nye bjergskred.

De 70 millioner skal gå til at bygge permanente boliger, opkøbe private boliger og renovere eksisterende boliger, der er ejet af Selvstyret eller Qaasuitsup Kommune.

Det kan foregå i byer som Uummannaq eller dens bygder, Upernavik, Aasiaat, Qeqertarsuaq eller Qasigiannguit.

De evakuerede får selv lov til at ønske, hvor og hvordan de gerne vil bo i området, skriver KNR.



Flere huse blev skyllet ud i fjorden ved naturkatastrofen. Fire personer savnes og formodes omkommet.

Pengene til genhusning har Grønlands regering, Naalakkersuisut, fundet på anlægsområdet. Kommunerne har også bidraget med ubrugte midler fra et boligprogram for bygder og yderdistrikter.

/ritzau/

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste