Færre børn på skolerne – men det vender, forudser kommunen
Foto: Jens-Erik Larsen

19. SEP 2019 • 10:29 • AF REDAKTIONEN

Færre børn på skolerne – men det vender, forudser kommunen

2.351 elever går lige nu på Bornholms seks folkeskoler. Det er en tilbagegang på 2,57 procent i forhold til sidste år, hvor elevtallet lå på 2.413. Året før lød tallet på 2.478.

Det viser nye tal fra kommunens skolecenter.

Også de bornholmske privat- og friskoler oplever en lille tilbagegang. Deres samlede elevtal udgør i øjeblikket 1.399 mod 1.409 sidste år og 1.360 tilbage i 2017/2018.

– Tilbagegangen ligger i tråd med kommunens befolkningsprognose, som forudser en stigning blandt de 0-5-årige men et fald i antallet af børn i skolealderen. På længere sigt vil stigningen i antallet af mindre børn slå igennem på skoleområdet, lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen.

De seks folkeskolers udvikling varierer, men flere af dem viser en stabil fremgang. 10. klasseskolen tegner sig for den største stigning i antallet af elever. Her er der tale om en stigning på 46,48 procent. Elevtallet er pr. 5. september 104 mod 71 i 2018/19 og 80 i 2017/2019, oplyser kommunen.

– Elevtallet i vores folkeskoler bør ses i sammenhæng med antallet af indskrevne børn til folkeskolerne. I indeværende år steg andelen af indskrevne børn til folkeskolerne på Bornholm med 3,6 procentpoint fra 62,1 til 65,7 procent, hedder det.

SENESTE NYHEDER

17. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. OKT 2019 • 13:27 FOR ABONNENTER
Landmænd brænder inde med slagteklare svin
17. OKT 2019 • 07:02 FOR ABONNENTER
Bo42: Markedet for ungdoms-boliger er dækket

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet