Sikker vinder i montémesterskabet
Foto: Torben Ager

26. JUN 2019 • 07:06SPORT • AF WILLY MOGENSEN

Sikker vinder i montémesterskabet

Det blev Nicole Marsing, der tirsdag aften vandt det bornholmske montémesterskab på travbanen i Almindingen. Det skete på ryggen af Palermo Tårs der vandt sikkert foran sidste års mester Any Given Monday. Med godt en omgang tilbage af mesterskabet sendte hun Palermo frem hvorefter der ikke var nogen problemer med at vinde en sikker sejr.

Von Gladiator var længe i spids, men den måtte slippe taget da Palermo Tårs og Any Given Monday kom buldrende.

I sjette løb var Tom Olsen først over stregen med Stald Olsens stærke Baltic Baunely. Men efter en længere votering valgte dommerne at diskvalificere den for galop efter en galop tidligt i løbet, hvorefter sejren gik til Stald Golden Nuggets Corner Tiki der sluttede stærkt af foran Sorrento og Global Tinghøj.

Aftenens største favorit Cerosso galoperede tidligt da en konkurrent kørte ud i ham, hvorefter han ikke fik noget med udfaldet at gøre. Ved sammenkørselen pådrog den sig ovenikøbet en skade der måske kommer til at holde den fra væddeløb et stykke tid.

En bagende hed sommeraften blev indledt med sejr til favoritten Citygirl D F med Martin S. Jensen i sulkyen. Den kom dårligt fra start idet den have en lille rumler på, men Martin fik styr på den og gik efter en omgang til angreb på de fra start førende Satan af Bjerget og Clara B. Op gennem opløbet koblede den grebet og vandt sikkert foran Satan Af Bjerget og Clara B.

V5-spillet gav 851 kroner til 120 rækker med fem rigtige på kombinationen: 3-7-1-8-8

V4-spillet gav 2.803 kroner til 17 rækker med fire rigtige på kombinationen: 1-8-8-5

Dagens samlede omsætning: 327.292 kroner, hvoraf de 108.170 kroner var spillet på banen.

Mest læste