Soldat tiltalt for at stjæle våben fra kasernen
Arkivfoto: Berit Hvassum

18. JUN 2019 • 14:50 • AF MIE MØLBAK

Soldat tiltalt for at stjæle våben fra kasernen

En 34-årig soldat er tiltalt for at have stjålet våben og skarp ammunition fra Almegårds Kaserne. Tingene opbevarede han angiveligt på sin bopæl på Vestbornholm.

Det fremgår af sagens anklageskrift, som Bornholms Tidende har fået aktindsigt i.

Den 34-årige har siddet varetægtsfængslet siden 3. december, hvor han blev anholdt af Bornholms Politi.

Politiet havde blandt andet fundet en skarpladt maskinpistol med 34 skud på mandens bopæl.

– Bornholms Politi havde fået nogle oplysninger om, at der muligvis kunne findes nogle ulovlige genstande på bopælen, og på den baggrund gennemførte man en ransagning, siger auditør Claus Risbjerg fra Forsvarsministeriets Auditørkorps, der er anklager i sagen, fordi tiltalte er soldat.

I slutningen af januar fik auditørkorpset assistance fra mineryddere til en større eftersøgning på Bornholm. På den 34-åriges bopæl fandt man i den forbindelse røghåndbomber, en øvelseshåndgranat, et enkeltløbet haglgevær, en salonriffel, våbenmagasiner, diverse våbendele og en stor mængde ammunition.

Auditørkorpset mener, at manden desuden forud for sin anholdelse var i besiddelse af et let maskingevær i forening med en uidentificeret medgerningsmand.

Det fremgår af anklageskriftet, der også indeholder en tiltale for pligtforsømmelse efter militær straffelov ved at opbevare et våbenmagasin og skarpe patroner af forskellige kaliber i et skab på Almegårds Kaserne.

Endelig er han tiltalt efter våbenloven for ikke at opbevare de forskellige genstande forsvarligt.

Da alle retsmøder har været holdt bag lukkede døre, er det først nu, offentligheden får indblik i, hvad Forsvarsministeriets Auditørkorps mener, manden har gjort sig skyldig i.

Sagen skal for Retten på Bornholm på tordag.

SENESTE NYHEDER

20. JUL 2019 • 20:16 FOR ABONNENTER
Det er jo dig fra 'Landmand søger kærlighed'
20. JUL 2019 • 19:19 FOR ABONNENTER
Nyt populært koncept: Turister overnatter i baghaverne
20. JUL 2019 • 17:19 FOR ABONNENTER
Farverigt galleri er åbnet i Rønne
20. JUL 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Feltpræst siger farvel til Afghanistan
20. JUL 2019 • 13:15
16-årig anholdt for knivstik

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. JUL 2019 • 05:47
Bia-Lid bliver privatbolig
20. JUL 2019 • 06:39
Lejr sikrer sig mod terror
19. JUL 2019 • 09:42
Badning frarådes ved Tejn Lagune

Mest læste