Lær mere om ødemer og vand i kroppen

SPONSERET AF SHYTOBUY.DK

Lær mere om ødemer og vand i kroppen

Ser du hævelser på kroppen, der medfører ubehag eller indvendig kløe, er der stor sandsynlighed for, at der er tale om vand i kroppen. Tilstanden kan være et symptom på en række af sygdomme og bør derfor tages meget alvorligt. I denne artikel kan du lære mere om ødemer og vand i kroppen, samt få flere informationer om, hvad du skal gøre, såfremt du er ramt af tilstanden.

Hvad er ødemer?
Ødemer (også kendt som vand i kroppen) er væskeophobninger, der forårsages af en lang række af forskellige årsager og kendetegnes ved at ligne hævelser på huden. De opstår typisk på enten hænder, ben eller fødder. Huden, hvor hævelsen opstår, fremstår udstrakt og der bliver typisk efterladt en lille fordybning, hvis man trykker på området. Derudover kan symptomerne inkludere en pludselig vægtforøgelse, der umiddelbart ikke kan forklares, samt generelt ømhed i kroppen og stivhed i led og muskler. Dertil vil din læge også kunne de symptomer i form af forøget blodtryk. En decideret diagnose kan udelukkende stilles af din egen læge og herefter er det en naturlig fortsættelse, at lægen vil undersøge den underlæggende årsag til tilstanden med udgangspunkt i din journalhistorie, aktuelle sygdomme og helbred, samt mulige test af blod, urin, leverfunktion, hjertefunktion og måske endda røntgenbilleder.

Hvorfor får man vand i kroppen?
De hyppigste årsager til, at vand i kroppen opstår, er fysisk inaktivitet, herunder for lidt bevægelse, hvor man eksempelvis står i samme position i længere perioder ad gangen. Af netop den årsag, er det utrolig vigtigt, at du sørger for at afbryde tiden på kontorstolen med enten en gåtur eller med en periode, hvor du står op ved skrivebordet. Vand i kroppen er også en meget hyppig komplikation i forbindelse med graviditet. Du skal derfor ikke blive bekymret under din graviditet, hvis væske begynder at ophobe sig – det er en helt normal tilstand. Foruden ovenstående kan væskeophobninger opstå som følge af genetik, høje temperaturer, forbrændinger, overgangsalderen og forkert kostsammensætning.

Hvad skal jeg gøre ved det?
Hvis du har mistanke om, at du er ramt af vand i kroppen, bør du som udgangspunkt altid søge læge for at få bekræftet tilstanden. Herefter er det helt centralt, at man får identificeret årsagen bag, da denne godt kan være alvorlig. Dernæst kan man begynde at se på behandling af selve væskeophobningen enten gennem vanddrivende piller eller naturligt gennem en mere varieret kost eller en mere aktiv hverdag. Såfremt tilstanden ikke behandles kan den hurtigt forværres og forårsage smertefulde hævelser og svækket immunforsvar, så huden i højere grad bliver eksponeret overfor infektioner. Dertil opleves dårlig blodcirkulation, hvilket fører til yderligere stivhed i muskler og led.


Mest læste