Programmet kommer vidt omkring i Kartoffelugen
Arkivfoto

7. OKT 2018 • 18:18 • AF JAKOB MARSCHNER

Programmet kommer vidt omkring i Kartoffelugen

Programmet for den første Kartoffeluge i Aakirkeby er næsten helt færdigt. De fleste aktiviteter vil finde sted i Aakirkeby, men ligesom kartoflen lægger også gens program aflæggere ud i flere nabobyer.

Flere arrangementer vil finde sted hver af de fem dage, hvor Kartoffelugen står på fra 16. til 19. oktober.

Ideen om Kartoffelugen kom til verden, da tidligere vinhandler Søren Wolff efterlyste aktiviteter i Aakirkeby i efterårsferien. En arbejdsgruppe under Syte kontaktede snart efter Kirsten Juni og bad hende om hjælpe til dels at rejse de nødvendige penge, dels at udarbejde et program. Også Bornholms Landbrug og Fødevarer er med i arbejdet.

Programmet rummer for eksempel kørslen med gamle pedaltraktorer, der finder sted ved børnehuset Trilobitten. Ugen igennem vil gamle landbrugsmaskiner være udstillet på Smedetorvet.

NaturBornholm tilbyder hele ugen Kartoffel-OL og en film om ”den vidunderlige kartoffel”, ligesom publikum kan fremstille kartoffelansigter. Galleriet Art Collection tilbyde også et malerkursus for børn alle dagene.

Både mandag og onsdag formiddag kan der graves kartofler op ved Arnager Mølle. Ved at fortsætte turen til Torvet i Aakirkeby kan man omsætte sine kartofler til en kartoffelpizza.

To svampeture til henholdsvis Pedersker og Bodilsker/Poulsker Plantage finder sted tirsdag og fredag i regi af NaturBornholm, hvor begge arrangementer fortsætter med, at de fundne svampe bliver bedømt.

Begge byens kirker bliver involveret i Kartoffelugen: Aa Kirke med en musikalsk legestue torsdag og Den Katolske Kirke i Gregersgade med et foredrag om de polske landarbejdere tirsdag.

Også lokale producenter af fødevarer deltager. Lehnsgaard byder på en rundvisning tirsdag, og Lokale Rødder vil fredag demonstrere, hvordan man fremstiller chips. Langemyregård slår onsdag dørene op for sin svineproduktion.

SENESTE NYHEDER

12. DEC 2018 • 13:51 FOR ABONNENTER
Christiansø går efter 10.000 flere turister
12. DEC 2018 • 11:26 FOR ABONNENTER
Onsdagens leder: Et topjob er ikke en hastesag
12. DEC 2018 • 06:58 FOR ABONNENTER
Lea Wermelin vil tage sælproblemet med til Christiansborg

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste