Skiskydning i løbesko
Else Jørgensen ses her på skydebanen, hvor 16 forbiere sendte hende ud på 16 strafrunder på løbebanen. Foto: Preben Rasmussen

29. AUG 2018 • 13:53SPORT • AF REDAKTIONEN

Skiskydning i løbesko

Biatlon er absolut ikke en sport, som er på vej ud af det bornholmske katalog over sportsgrene. Som noget nyt var der i weekenden arrangeret to biatlonstævner i samme weekend, hvor deltagerne blev udfordret på både deres fysiske og psykiske kunnen. Der var da også sved på panden, efter at deltagerne havde gennemført de udfordrende løberuter.

Sporten, som består af en kombination af løb og skydning, har over de seneste år haft det svært rundt om i Danmark, og biatlon har været truet af, at blive glemt i skyggen af skiskydning, som den udspringer fra. Men efter et samarbejde mellem Søren Clausen fra DGI Skydning Bornholm og Nyvest Skytteforening blev der i weekenden slået et slag for at udbrede sporten, som kan dyrkes af alle aldre.

Lørdag gik det løs i Vestermarie plantage med deltagelse helt fra skytteforeningerne i Aarhus og Korsør, hvor medlemmer var taget til Bornholm for at få fat i de eftertragtede medaljer. Der var hård konkurrence i de forskellige klasser, men det endte med, at det var bornholmerne, der tog guldet med hjem efter opgør, hvor sekunder afgjorde, om det blev til guld eller sølv.

Medarrangøren fra Nyvest Skytteforening, Theis Hounsgaard, var meget tilfreds med stævnets forløb:

– Jeg mener, at det er en af vores opgaver som forening, at prøve at udbrede biatlonsporten, så flere får kendskab til den, og derfor gør det mig så glad, at vi kan tiltrække deltagere fra andre dele af landet. Men også at vi har deltagere fra de lokale atletikklubber, selv om nogen aldrig har prøvet sporten før. Vi er også glade for, at vi haft hjælpere og sponsorer, der har gjort det muligt for både børn og voksne at kunne komme ud og nyde den dejlige natur og solskinnet.

Solskinnet prægede dog ikke søndagens stævne, der bød på både våde sko og torden. Det forhindrede dog ikke DGI Skydning Bornholm i at få genetableret det traditionelle sommerbiatlon-stævne på amtsbanen i Aaker Plantage. Selv om samtlige alle deltagere var våde og mudrede, da de kom over målstregen, var der en positiv stemning at spore både blandt deltagerne og hjælperne. John Sørensen fra Korsør Skytteforening fandt således, at det havde været to gode dage på Bornholm med stævner, der har gode muligheder for at kunne vokse sig større med tiden.

Det var dog ikke nogen hemmelighed, at der gerne måtte have været flere deltagere - en holdning, som generelt kunne spores begge dage. Arrangørerne frygter dog ikke for, at stævnerne forsvinder igen foreløbigt.

– Vi har fundet en struktur, som over tid vil kunne fungere. Næste år skal vi prøve at nå ud til flere og fortælle dem om sporten. Det gælder i hele Danmark, men selvfølgelig især i det lokale på Bornholm, siger Theis Hounsgaard.

SENESTE NYHEDER

25. SEP 2018 • 15:17 FOR ABONNENTER
Arnager får stor donation: Vi er næsten i mål
25. SEP 2018 • 14:26 FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: Dansktop i naturen
25. SEP 2018 • 14:07 FOR ABONNENTER
Teaterforening solgte 4.437 billetter
25. SEP 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
25. SEP 2018 • 11:31 FOR ABONNENTER
Utraditionel udstilling: Keramik kan være en sten i skoen

MEST LÆSTE SPORT

24. SEP 2018 • 10:14SPORT
Cort kørte VM i Østrig
24. SEP 2018 • 16:05 FOR ABONNENTER

Fåreavlere genopstod på Gaarden

24. SEP 2018 • 15:50 FOR ABONNENTER

Leder: Jeg magter det ikke

Mest læste