Bornholm skal være affyringsrampe for nye virksomheder
Foto: Berit Hvassum

22. JUN 2018 • 05:55 • AF ELISABETH KROGH

Bornholm skal være affyringsrampe for nye virksomheder

Et nyt iværksætterprogram, 588 startup-program, vil bruge hele Bornholm, men projektet vil have base og mødested på Møbelfabrikken i Nexø, som bliver 588’s hovedkvarter.

Business Center Bornholm stiller høje krav til de iværksættere, der får muligheden for iværksætterforløbet og opfordrer også iværksættere fra andre dele af landet at rykke til Bornholm og bruge øen som affyringsrampe for deres projekt.

Uanset om deltagerne er her fra øen eller udefra, er kravet, at deres virksomhed maksimalt har tre år på bagen. Man må også gerne være så nystartet, at man ikke har et cvr nr. endnu.

Man skal have en forretningsidé, være klar til at bruge tid og søge senest den 1. august.

Fokus vil være på iværksættere inden for især fødevarer, turisme og produktionshåndværk

– De skal være klar til at investere tid og engagement.Til gengæld får de et skræddersyet forløb, forklarer Anders Wiberg og Søren Femmer Jensen.

Første hold starter 13. september og et nyt hold til april.


588 startup-program

Programmet er skræddersyet til at bringe deltagernes forretningsideer fra idé til marked på 22 uger.
Deltagernes idéer kobles med det bornholmske erhvervsliv og bornholmske ressourcer, så de kan trække på stærke brands, stærke netværk, stærke virksomheder, specialiseret viden og skræddersyet teknologi inden for fødevarer, produktion og turisme.

Der er afsat 20.000 kr. (ex.moms) til deltagernes arbejde med, at udvikle prototyper, tekniske løsninger, rådgivning og anden assistance.

Forløbet omfatter bl.a produktudvikling og fremstilling af fysiske prototyper, salg, markedsføring og kommunikation, finansiering og matchmaking, netværk og samarbejdspartnere

588 er Bornholms officielle iværksætterprogram, udviklet af og drives i regi af Business Center Bornholm med støtte fra Bornholms Vækstforum og EUs Socialfond.
På http://www.588.dk/ kan man se, hvordan man kommer med på holdet.


SENESTE NYHEDER

23. FEB 2019 • 13:08 FOR ABONNENTER
Ny 30-årig kontrakt: De vil åbne et kraftcenter i Nexø
23. FEB 2019 • 10:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. FEB 2019 • 10:40
Legekæden kommer til Nexø
23. FEB 2019 • 08:25
Nye ejere på Lyngholt Camping
22. FEB 2019 • 19:17
Bådebyggere med røde tal
22. FEB 2019 • 12:10
Nyt opgør på vej i 3F Bornholm
22. FEB 2019 • 17:01 FOR ABONNENTER

Svaneke: Mere kontrol kunne finansieres af flere fastboende

22. FEB 2019 • 16:22 FOR ABONNENTER

Karamel Kompagniet uddelte gave til kunde nummer 20.000

22. FEB 2019 • 15:51 FOR ABONNENTER

Menighedsråd vil bygge nyt hus tæt på kirken

Mest læste

22. FEB 2019 • 14:18 FOR ABONNENTER

DBU-formand klar til genvalg i 2020