Arkivfoto
12. JUN 2018 • 09:59 • AF REDAKTIONEN
Bil i garage udsat for farligt hærværk
Mellem torsdag den 7. juni om eftermiddagen og søndag den 10. juni om formiddagen har en ukendt gerningsmand løsnet hjulbolte på tre hjul på en bil, der stod parkeret i garage i Kløvermarken i Østerlars.
Det oplyser Bornholms Politi i døgnrapporten.
Politiet har det seneste års tid oplevet mange tilfælde af det farlige hærværk, hvor hjulbolte på biler bliver løsnet.
Ordensmagten betragter forseelserne som farlige, idet bilistens liv og førlighed bliver sat på spil, er det tidligere blevet oplyst.