Chefredaktøren på valgnatten: Bornholm har fået en kronprins
Foto: Berit Hvassum

22. NOV 2017 • 06:15 • AF CHEFREDAKTØR SØREN CHRISTENSEN

Chefredaktøren på valgnatten: Bornholm har fået en kronprins

Hvem havde set det komme?

Dansk Folkepartis Rene Danielsson blev det bornholmske kommunalvalgs helt store vinder. Få timer efter at han måtte se sit politiske renommé vakle i sin grundvold, da det kom frem, at han som ung var medlem af det nazistiske parti Dansk Front, bragede han sensationelt igennem med næstflest personlige stemmer ved kommunalvalget.

I alt 1550 satte tirsdag deres kryds ud for Rene Danielsson.

En imponerende fremgang - vi taler flere hundrede procent - for den unge Danielsson, der ved valget i 2013 kun fik 97 personlige stemmer.

Borgmester Winni Grosbøll beholder borgmesterkæden og kontoret på Ullasvej i Rønne med opbakning fra Enhedslisten, SF, Kristendemokraterne og Alternativet, hvis spidskandidat Anne Thomas får viceborgmesterposten. Thomas fik et flot valg med 1050 personlige stemmer.

Men det var Grosbøll og Danielsson, der stjal overskrifterne.

Grosbøll måtte alt imens hun satte sig for bordenden og fik konstitueringen på plads, notere sig en en alvorlig lussing fra bornholmerne:

Grosbøll fik “blot” 5.446 stemmer mod 7.605 i 2013.

Hendes markante tilbagegang var ligeså overraskende som Danielssones fremgang, selvom meningsmålingerne forud for valget netop havde antydet, at noget lignende villle ske. Blot ikke så markant.

Bundlinjen:

Bornholms dronning tabte - men vandt magten på et hængende hår - og Bornholm fik sig en ny politisk kronprins.

SENESTE NYHEDER

18. FEB 2018 • 10:10 FOR ABONNENTER
Landskendt Nexø-ugle er blevet ikon
18. FEB 2018 • 07:26 FOR ABONNENTER
Weekendens leder: Nu flytter folk væk fra Frederiksberg

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. FEB 2018 • 07:12
Radiostudie kommer på museum

Mest læste