BHS-Almeborg i udbrud på kongeetapen
Foto: Tommy Kaas

14. SEP 2017 • 13:17SPORT • AF TOMMY KAAS

BHS-Almeborg i udbrud på kongeetapen

Mathias Bregnhøj fra BHS-Almeborg Bornholm har – som det var tilfældet på første etape – ramt dagens udbrud i cykelløbet PostNord Danmark Rundt.

Der bydes i dag på løbets kongeetape mellem Otterup og Vejle, og her er Mathias Bregnhøj kommet af sted fra feltet med fire andre ryttere.

Bregnhøj har følgeskab af Mathias Krigbaum (Coloquck-Cult), Andreas Stokbro (Riwal), Benjamin Declercq (Vlaanderen) og Mikkel Skjellerup (PostNord).

På få kilometer oparbejdede udbruddet et forspring på fem minutter ned til et felt med bred front.

Torsdagens etape kommer efter, at cykelløbet i går fik aflyst anden etape efter cirka 85 kilometer.

I dag er der anderledes rolige vejrforhold på Fyn og i Jylland, og det forventes, at rytterne når til omgangene i Vejle, hvor der blandt andet skal køres flere gange på den stejle Kiddesvej, omkring klokken 17.

Jesper Andreasens forventninger til etapen:




Mest læste