Saga L vandt Russel Hill's Hoppeløb

29. APR 2017 • 17:17SPORT • AF WILLY MOGENSEN

Saga L vandt Russel Hill's Hoppeløb

Lørdagens hovedbegivenhed på travbanen avlshingsten Russel Hill`s Hoppeløb fik et noget dramatisk afslutning, idet den fra start førende Timuna Shadow slyngede sig i galop i sidste sving. Det samme gjorde favoritten Sarah B J, hvorved der pludselig blev hul til Saga L, der stormede frem til sikker sejr foran Wild Jessie. Det var Saga L`s anden sejr i træk.

To kuske Kim Mortensen og Kenn Christoffersen vandt hver to dagssejre.

Kim Mortensens vinderheste var Werard Top II og Pegasus G K. Han indledte med en sikker sejr med Werard Top II, der efter et afventende løb blev sendt frem i opløbet, hvor den henviste Enjoy`s Rapide til andenpladsen. Med Pegasus G K var han i spids fra start til mål, og vandt dagens mest overlegne sejr i dagens hurtigste vindertid 18,8. Det skete foran Ohio Speed, der var meget positiv på andenpladsen.

Kenn Christoffersen startede at vinde med dagens største favorit Jetset Onion som han fyrede af fra start direkte til spids, og så var det løb i realiteten afgjort. Offensivo Flower med Kim Mortensen viste fin form på andenpladsen. I det hele taget må man sige at Kim Mortensen har sine heste i bedste form her ved sæsonstarten, hvilket tegner lovende for stalden.

I syvende løb var Kenn også favorit med Wilbur, som man bare havde regnet med skulle føre fra start til mål. Den vandt, men det kneb, idet den i opløbet blev udfordret af Bornholm.nu, der rent faktisk var en anelse forbi, men Wilbur fik slået kontra og vandt med det mindst mulige.

V5-spillet gav 390 kroner til 127 rækker med fem rigtige på kombinationen: 1-4-1-3-7

Dagens samlede omsætning blev 218.191 kroner, hvoraf de 82.364 kroner var spillet på banen.




Mest læste