25. FEB 2011 • 15:00LÆSERBREVE • AF FOLKETINGSKANDIDAT FOR SOCIALDEMOKRATERNE PÅ BORNHOLM, JACOB LUND, STAVSDALVEJ 52, ØSTERLARS

Gyngehøvdingen indtil vi får en tunnel

Man kan sige, at det er ligegyldigt, om en færge hedder det ene eller det andet. Men den seneste tids debat om BornholmerFærgens nye katamaran viser et imponerende bornholmsk engagement.

Jeg må indrømme, at det morede mig, da jeg hørte forslaget om Gøngehøvdingen, selv om det jo for at være rigtigt morsomt skulle have været stavet Gyngehøvdingen. Men ellers koncentrerer debatten sig vel om landsforræderen Leonora Christine eller slavehandlermillionæren Marie Koefoed.
Kongedatteren Leonora repræsenterer et modbydeligt svigt mod Bornholm, mens fru Koefoed var en fin dame uden blod på hænderne, selv om hendes mand havde tjent mange-mange penge på slavehandel. Det var lovligt den gang, og det kan vi nu om dage være nok så forargede over, men datidens moral og lovgivning tillod det. Måske er nogle af nutidens handlinger, der anses for at være god moral, lidet agtværdige om 100 år.
Hvorom alting er: Marie Koefoed var bornholmer, og de mange penge, hun og hendes mand tjente, kom i høj grad Bornholm og bornholmerne til gode i kraft af legater. Jeg synes på alle måder, at Marie Koefoed vil være et godt navn, som signalerer Bornholm, og som de fleste bornholmere vil være stolte af.
Og så er det naturligvis vigtigt, at den nye færge bliver en god og stabil færge, der kan transportere os og vore mange turister frem og tilbage over Østersøen, indtil vi forhåbentlig får en tunnel mellem Bornholm og Skåne. Det vil nemlig betyde muligheder for erhvervsudvikling på Bornholm i en grad, som vi ikke har oplevet i de seneste mange år.

SENESTE LÆSERBREVE

21. MAR 2016 • 14:00LÆSERBREVE
Debatten i Bornholms Tidende
16. MAR 2016 • 15:59LÆSERBREVE
Om BRK’s borgerpanel
16. MAR 2016 • 15:58LÆSERBREVE
Opråb
16. MAR 2016 • 15:58LÆSERBREVE
Pendling
16. MAR 2016 • 15:56LÆSERBREVE
Vittighed
14. MAR 2016 • 15:00LÆSERBREVE
Busplanen
14. MAR 2016 • 15:00LÆSERBREVE
Jeg undres
14. MAR 2016 • 15:00LÆSERBREVE
Kulturskole på Bornholm
14. MAR 2016 • 15:00LÆSERBREVE
Gymnastikopvisning
10. MAR 2016 • 15:00LÆSERBREVE
Galde kontra argumenter
10. MAR 2016 • 15:00LÆSERBREVE
Ros 
10. MAR 2016 • 15:00LÆSERBREVE
SwanVika igen
10. MAR 2016 • 15:00LÆSERBREVE
Udflytning af arbejdspladser
10. MAR 2016 • 15:00LÆSERBREVE
Godt brølt hr. chefredaktør
9. MAR 2016 • 15:00LÆSERBREVE
Privatskolen
9. MAR 2016 • 15:00LÆSERBREVE
Af børn og fulde folk
9. MAR 2016 • 15:00LÆSERBREVE
Ræveudsætning

Mest læste

21. JAN 2019 • 18:07SPORT

Lund beskrives som et scoop

19. JAN 2019 • 19:17 FOR ABONNENTER

Frederik føler sig klar til Superligaen