Frivillige fjerner affald fra tidligere losseplads

Frivillige fjerner affald fra tidligere losseplads
Man kan finde mange forskellige former for gammelt skrald på kanaløen. Foto: Mikael Vang
| 26. FEB 2021 • 05:47
Holger Larsen
Journalist

26. FEB 2021 • 05:47

MILJØ

I lørdags blev der samlet en del affald i Hasle, da initiativet Hasle i Bevægelse havde inviteret folk til at komme ud at gå og indsamle affald samtidig. Også den kommende lørdag vil der blive samlet affald ind. Denne gang på kanaløen ved Hasle Havn.

En del af arealet, hvor der er gravet en kanal fra Tuborg Havn, og ud til havet, er en gammel losseplads. Derfor dukker der med mellemrum gammelt affald op på kanaløen. Lige nu ligger der en del, hvilket den lokale fotograf Mikael Vang har gjort opmærksom på i et opslag på Facebook.

Det har Hasle Byting omgående reageret på:

"På lørdag den 27. februar klokken 10 til 12 vil bytinget have sin trailer på øen, så håber vi der er frivillige, der vil møde op med arbejdshandsker, så vi sammen kan fjerne det synlige storskrald", skriver bytingets formand, Kaj Erik Mortensen.

– Vi har en aftale med havnefogeden. Der er åbent på containerpladsen, og bliver der behov, tager vi en ekstra tur med traileren, siger Kaj Erik Mortensen.