NOTITS / TRAFIK / 28. JUL • 09:32

Tre trafikrekorder på en uge

Tre trafikrekorder på en uge
Sidste uge bød på tre trafikrekorder på broen. Arkivfoto: Berit Hvassum
Journalist

De fleste sommerrejsende benytter Øresundsbroen, hvis de skal fra eller til Bornholm, og de har dermed bidraget til tre nye trafikrekorder.

Lørdag 25. juli blev der sat døgnrekord med 37.669 vejpassager, hvilket er 882 flere end den tidligere rekord fra 2025.

Døgnrekorden bidrog både til en weekend- og en ugerekord.

Weekendrekorden omfatter fredag 24. til søndag 26. juli og lyder nu på 106.652 passager, der er 2.267 flere end den seneste weekendrekord fra 25.-27. juli 2025. Ugerekorden blev slået mellem mandag 20. og søndag 26. juli, hvor der var 236.765 passager, hvilket er 9.558 flere end i 28. juli-3. august 2025.

– Sommerens nye trafikrekorder er meget glædelige, siger broens administrerende direktør, Linus Eriksson, i en pressemeddelelse.








FÅ ABONNEMENT