Foredragsholderne må i dag leve med smerter, kognitive udfordringer eller sidder i kørestol på grund af deres trafikulykke, fremgår det af en pressemeddelelse.
Foredragene foregår på Bornholms Frie Idrætsskole, Rønne Privatskole, Søndermarksskolen, Paradisbakkeskolen, Friskolen Østerlars, Svaneke Friskole, Åvangsskolen og 10. Klasseskolen Bornholm den 15. og 16. september.
Undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik har vist, at når skolerne lader eleverne møde trafikskadede ansigt til ansigt, så har det en positiv effekt på de unges adfærd på vejene. Eleverne tænker mere over deres egen adfærd og kører også mere sikkert efterfølgende.