I det meste af formiddag og eftermiddagen har der dog været tvivl om, hvordan og hvornår problemerne blev løst.
Klokken 12.10 fortalte en passager om bord til Tidende, at kaptajnen håbede, at Express 5 kunne anløbe Rønne klokken 12.30, eventuelt med hjælp fra Rønne Havns slæbebåd, der holdt sig klar. Det skete omkring klokken 12.50, altså tre timer efter normal ankomsttid.
– Lige nu har Express 5 med forsigtighed bevæget sig ind til kajen i Rønne igen, og vi havde rekvireret slæbebåd til at støtte Express 5 om nødvendigt. Ved kaj intensiverer vi selvfølgelig fejlsøgningen, skrev Jesper Maack.
Grundet problemerne blev én tur frem og tilbage fra Rønne til Ystad blevet aflyst.