Øresundsbroen sætter rekord

Øresundsbroen sætter rekord
For andet år i træk sætter trafikken over Øresund rekord. Arkivfoto: Johan Nilsson/TT
NOTITS | TRAFIK | Mandag 29. december 2025 • 13:00
Af:
Ritzau
NOTITS | TRAFIK | Mandag 29. december 2025 • 13:00

Øresundsbroens 25-års jubilæum har budt på en øget mængde fritidstrafik, pendling og lastbiltrafik.

For andet år i træk sætter trafikken over Øresund rekord.

Når klokken nytårsaften rammer midnat, vil der på Øresundsforbindelsen have været næsten otte millioner passager i 2025.

Det skriver selskabet Øresundsbron i en pressemeddelelse.

Rekorden fra sidste år blev overgået den 8. december.

I 2024 blev der registreret 7.573.367 passager på Øresundsforbindelsen.

Et køretøj kan godt indgå flere gange i registreringerne i trafikken over Øresund.

Den øgede trafik skyldes blandt andet, at flere pendler, og at både fritidstrafikken og lastbiltrafikken stiger, fortæller Linus Eriksson, der er administrerende direktør for Øresundsbron.

– 2025 blev rekordernes år på Øresundsbron. Vi har slået rekord for dag, uge, måned og sommer og topper jubilæumsåret med den højeste trafik på årsbasis nogensinde, siger han.

Trafikken fra tyskere på Øresundsforbindelsen steg med seks procent sammenlignet med sidste år.

Fritidstrafikken via rabataftalen ØresundGo steg med knap syv procent sammenlignet med sidste år.

Svenske trafikanters fritidsrejser steg med fem procent, mens danskernes fritidsrejser over Øresund steg med syv procent.

Den danske fritidstrafik fortsætter med at være større end den svenske, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

Pendling med bil over Øresundsbroen steg med knap ni procent sammenlignet med 2024.

Der var også gang i lastbiltrafikken med over 600.000 passager for lastbiler over ni meter. Også dette var rekord.

Øresundsbroen åbnede 1. juli 2000 og fejrede dermed sit 25-års jubilæum i år.

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT