Ølenevej spærret af væltede træer

NOTITS | TRAFIK | Mandag 7. august 2023 • 16:05
NOTITS | TRAFIK | Mandag 7. august 2023 • 16:05

Hvis du er i bil mellem Nexøvej og Østermarie, så bliver du måske nødt til at tage en omvej.

Ølenevej er nemlig blevet spærret grundet flere væltede træer.

Det skriver Bornholms Politi på Twitter, hvor de oplyser, at Vej & Park arbejder på stedet, og at tidshorisonten for arbejdet er ukendt.

– Vis agtpågivenhed, hvis du færdes i Plantagen, skriver politiet, som også tidligere har advaret om væltede træer rundt omkring på øen. 

De skriver, at Vej og Park er på sagen og opfordrer til at køre efter forholdene.

– Vær opmærksom på væltede træer og vand på vejen.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT