- Vi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger, skriver det i et kortfattet opslag.
Dermed er det endnu uvist, om der er tale om en eller flere droner, og om hvem der muligvis står bag droneflyvningen.
Københavns Politi fik den første anmeldelse om droneaktivitet klokken 20.14, oplyste vagtchef Michael Andersen tidligere fredag aften.
Ved Avedøre Holme er politiet til stede sammen med Hovedstadens Beredskab. Billeder viser, at politiet også selv har en drone med.
Naviair, der har ansvaret for at lede fly sikkert ind og ud af det danske luftrum, har ingen kommentarer, oplyser Naviair til Ritzau omkring klokken 23.30.