Snevejret satte sit præg på morgenflyet fra København klokken ni tirsdag. Det blev under flyveturen til Bornholm meddelt i flyets højttalere, at det på grund af vejret ikke var muligt at lande på Bornholm.
Landingsbanen var oversneet, og en kraftig sidevind gjorde en landing problematisk.
I stedet blev flyveren hængende i luften over Østersøen og ventede på landingstilladelse, mens brændstoffet blev brugt. Planen var at sende flyet tilbage til Københavns Lufthavn, hvis ikke landingsbanen blev forsvarligt sneryddet inden for de næste 25 minutter.
Kun cirka 17 passager var med maskinen, og stemningen i luften over Bornholm var helt rolig trods den prekære situation.