Det ekstreme vejr har allerede sat sin tydelige stopper for trafikken. BAT indstillede fredag aften al buskørsel, og flere færgepassagerer er strandet. Ifølge TV 2 Bornholm sidder 12 rejsende fast i færgeterminalen, hvor de overnatter. Hurtigfærgen Express 5 ankom fredag aften betydeligt forsinket.
Så når bilen ikke længere. Foto: Jeannie Viskinde
DMI forventer, at vinden fortsætter natten igennem med middelvind på omkring 16 meter i sekundet og vindstød op til 22 meter i sekundet. Først lørdag morgen ventes temperaturen at krybe over frysepunktet – men indtil da holder vinterstormen Bornholm i et jerngreb. DMI har udsendt snefygningsvarsel frem til lørdag klokken 12.
Vintertjenesten starter snerydning af klasse A-veje lørdag klokken 05 og klausse B-veje klokken 06. Klasse C veje ryddes som udgangspunkt ikke i weekenden. Rønne sneryddes allerede fra klokken 04.