Bornholmslinjen bad Søfartsstyrelsen om lov til at sejle uden gps, men den tilladelse kunne man ikke få. Det er nemlig ikke tilladt at forlade havnen uden gps, når der er passagerer om bord.
I stedet var det en overgang planen at sejle rundt i havnen for at se, om man kunne finde signal. Hvis det ikke lykkedes, måtte man sejle tilbage til kajen, tømme færgen for passagerer, for så at sejle ud af havnen og se, om man kunne finde signal derude.
Så langt nåede man dog ikke, for i mellemtiden faldt mistanken altså på de to østeuropæiske lastbiler.
Det var ifølge Bornholmslinjen politiet og rederiets gps-leverandør, der mente, at fejlen skulle findes på vogndækket, og da man fik kørt de berørte biler fra borde, begyndte systemerne på færgen at virke igen.