Sagen har fået socialdemokraten Nicolai Kampmann til at spørge Region Hovedstadens administration, hvordan det ser ud på regionens hospitaler, herunder Bornholms Hospital.
Tramadol udskrives normalt kun på recept. Men det var kun tre procent af de unge i undersøgelsen fra Aarhus, som havde fået stoffet ordineret af en læge. Det indikerer, at de unge tager lægemidlet for at opnå en rus eller som selvmedicinering, fremgår det.
Generelt svarer administrationen, at det ikke har været muligt for Regionen Hovedstadens akutafdelinger at komme med konkrete data, der svarer til studiet fra Aarhus Universitet. Det skyldes blandt andet den måde, patienter med Tramadol-udløste kramper bliver registret på i systemet. Tilbagemeldingerne fra regionens akutafdelinger peger i forskellige retninger, men fælles er, at der er tale om skøn, ikke konkrete data.