Kim er på vej Bornholm rundt – næste mål er at kunne stå på ski igen

46 medlemmer af Hjerneskadeforeningen er i gang med at bevise, at man kan klare meget, selv om man har en sygdom.

– Vi vil sætte fokus på, at selv om man har en sygdom, kan man alligevel gøre nogle ting, som andre også kan, siger Lonnie Braagaard, formand for Hjerneskadeforeningen Sydfyn & Øerne.

Lonnie og Frank Braagaard har taget initiativet til denne uges tur, hvor 46 medlemmer af Hjerneskadeforeningen går Bornholm Rundt, fordelt på seks dage. Det er ud over ramte også pårørende og ledsagere.

Deltagerne er nemme at kende på deres T-shirts og blå jakker, hvorpå der blandt andet står "Bornholm Rundt 2022". En af dem er Kim Mejer fra Odense. Han er et bevis på, hvor meget, der kan lade sig gøre, selv om det har set sort ud. Han blev ramt af to blodpropper i hjernen i 2015. Han kører rundt på sin elscooter, mens hans ven, Poul Guldborg fra Aarhus, går ved siden af som ledsager og hjælper. Men ind imellem bytter de, så Kim Mejer kan træne i at gå.

Sætter sig mål

– Vi sætter os nogle mål og går og sparker lidt til hinanden. Kim har allerede nået mere, end lægerne regnede med, at han ville kunne. Han har fået sit kørekort igen, og den næste målsætning er, at han gerne vil kunne stå på ski igen, fortæller Poul Guldborg.

– Det var Kims idé, at vi skulle på denne tur. Det er første gang, han er på Bornholm, men ikke sidste, har han allerede lovet, siger Poul Guldborg, mens vennerne er på vej ned ad serpentinerbakken til Hasle Havn, som er målet for den første etape.

Ja, Kim Mejer kan sagtens tale for sig selv. Men Poul Guldborg er ivrig for at fortælle om vennen, fordi han er så imponeret over Kim Mejers viljestyrke.

Bussen venter

På Hasle Havn venter Jan-Oles turistbus, der skal køre vandrerne retur til Feriecenter Æblehaven i Allinge, hvor de bor under opholdet på Bornholm.

– Vi har to følgebiler, som hele tiden er med på ruten, samt en samaritterbil, hvis uheldet skulle være ude med vabler, fald eller lignende. Vi har en tredje følgebil, som bringer frokost ud til os efter cirka 10 kilometer, og ved slutdestinationen på dagen holder Jan-Oles turistbus og kører os retur til Æblehaven. Næste morgen holder bussen i Æblehaven og kører os til slutpunktet fra dagen før. Sådan fremdeles resten af ugen, fortæller Lonnie Braagaard.

Følgebilerne giver også mulighed for, at deltagerne kan få et lift, når det bornholmske terræn bliver for krævende. Lonnie Braagaard sagde selv stop i Vang på den krævende første etape og tog turen i Hasle i bil.

20 kilometer om dagen

Deltagerne i Hjerneskadeforeningens Bornholm rundt-gåtur går cirka 20 kilometer om dagen i seks dage, hvor etaperne er således:

Søndag: Allinge-Hasle Havn.

Mandag: Hasle Havn-Arnager Havn.

Tirsdag: Arnager Havn-Bakkerne Havn.

Onsdag: Bakkerne Havn-Nexø.

Torsdag: Nexø-Saltunavej/Randkløvevej.

Fredag: Saltunavej/Randkløvevej-Allinge.

En corona-idé

Men hvordan finder man i Hjerneskadeforeningen på at tage på en så strabadserende tur?

– Under coronapandemien var vi nødsaget til at lukke for alle vores aktiviteter, men fandt så på, at vi kunne mødes i mindre grupper udendørs – blandt andet på shelterture og vandreture, hvor vi gik og snakkede. På en af disse ture kom der en dialog i gang, om vi kunne gå længere ture. Så var der en, der foreslog, at vi kunne gå Bornholm rundt. Jeg tænkte i første omgang "åh, nej", fortæller Lonnie Braagaard.

Men ideen modnedes, og turen blev lagt ud som et tilbud til alle foreningens 26 lokalafdelinger rundt om i Danmark, og seks-syv af lokalafdelingerne er repræsenteret i denne uge. Der er endda en enkelt bornholmer med på turen, oplyser Lonnie Braagaard.

Yngste deltager er 28 år og den ældste 78, men de fleste er nok i alderen 45-65 år, vurderer Lonnie Braagaard.

Lonnie Braagaard glæder sig over, at så mange har taget imod udfordringen om at være med til at gå Bornholm rundt.

Kommer måske igen

– Vi har på Sydfyn trænet i et år til denne tur. Vi har efterhånden sat tempoet op og også gået længere ture.

Lonnie Braagaard fortæller, at andre foreninger som Diabetesforeningen og Hjerteforeningen også har vist interesse for arrangementet, så hun mener, at man måske kommer igen om to år, og at det så kan blive med endnu flere deltagere.

– Hjerneskadeforeningens motto er: Liv der reddes – skal også leves!! Det gør vi blandt andet ved at være på denne tur og vi ønsker så meget at have fokus på hjerneskadeproblematikken – også ved at vise, at vi kan og gør en forskel, slutter Lonnie Braagaard.