Bornholms Hospital skal have ny direktør.
Annemarie Hellebeek forlader nemlig hospitalet med udgangen af april.
Det skyldes ifølge en pressemeddelelse fra hospitalet, at 64-årige Annemarie Hellebek har besluttet, at der skal være en anden balance mellem arbejde og familieliv.
– Jeg glæder mig til næste kapitel i mit liv, hvor jeg skal arbejde mindre. Og det er i mit perspektiv et godt tidspunkt at foretage et skifte netop nu: hospitalet er velfungerende på rigtig mange områder, og der er et lille tidsvindue inden den nye store sundhedsreform træder i kraft. Det giver ro til at få den næste direktør kørt godt ind i stillingen, udtaler Annemarie Hellebek.